Hvem vi er

Du nyder at være med til at skabe nye ting. Du stræber altid efter at blive bedre. Du tager ansvar og opnår resultater. Du elsker at være en del af et team. Men først og fremmest ønsker du, at dit arbejde gør en forskel: Velkommen til vores verden! Hos Sonova skaber vi mening ved få lyden frem. Vores innovative høreløsninger hjælper millioner af mennesker med at nyde livets uforglemmelige øjeblikke.

Vi tilbyder enestående karrieremuligheder gennem markedsførende brands både til forbruger og sundhedspersonale, produkter og tjenesteydelser der konstant sætter nye højder for hørepleje og en kultur, hvor du falder hurtigt til, og hvor du har mulighed for at opnå dit fulde potentiale.

Hvis du ønsker friheden til at udforske alle områder, gode karrieremuligheder og en chance for at gøre en afgørende forskel på menneskers liv gennem dit arbejde, så er dette det rigtige sted for dig.

Join Sonova. Create sense.

Copenhagen, Denmark

Marketing Campaign Manager

Marketing Campaign Manager

Brænder du for at skabe kampagner, der både engagerer og leverer resultater? Hos os får du en central rolle i at skabe content på tværs af medier og platforme og sikre, at vores budskaber rammer plet i markedet.

 

Hvem er vi

Sonova Audiological Care Denmark hjælper mennesker med høretab til en forbedret livskvalitet. Vi er en del af den internationale organisation Sonova, og er som den førende private udbyder af høreapparater til stede i mere end 100 lande. Vores mission er at sikre god hørelse til alle, og det vil du med dine 17.000 kollegaer blive en del af.

 

I Danmark har vi ­­­­­­­­­­­~170 dygtige kollegaer og godt og vel 70 hørecentre under navnet AudioNova. De fordeler sig på tværs af landet, og hertil kommer hele vores mobile hørecenter. De fleste af vores kollegaer hjælper mennesker, der lider af høretab i vores butikker eller kører rundt i landet for at afhjælpe folk med høretab, men 30 af dem sidder – med dig – på vores Skandinaviske hovedkontor i Charlottenlund.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvad vi laver, kan du læse mere her

 

Marketing Campaign Manager

Vi søger en Marketing Campaign Manager med et stærkt kommercielt mindset, der kan planlægge, koordinere og eksekvere marketingkampagner hurtigt, effektivt og præcist. I denne rolle bliver du den drivende kraft bag vores contentudvikling på tværs af medier og målgrupper, både B2C og B2B. Samtidig spiller du en central rolle i planlægningen og koordineringen af kampagner, hvor du sikrer, at teamet arbejder effektivt sammen på tværs af kanaler for at maksimere kampagnernes gennemslagskraft.

 

Du refererer til vores Marketing Director og får din daglige gang på vores skandinaviske hovedkontor i Charlottenlund. Her bliver du del af et dynamisk marketingteam bestående af seks passionerede og engagerede kolleger, der arbejder målrettet for at øge kendskabet til AudioNova, styrke vores brand og ikke mindst generere leads.

 

Dine opgaver vil omfatte:

  • Udvikling af kampagnematerialer og tilpasning af globale kampagner – herunder også produktlanceringer, så kampagnerne rammer vores målgrupper spot on.
  • Oversættelse af content fra engelsk til dansk med hjælp fra AI-værktøjer kombineret med en skarp finpudsning, der sikrer høj kvalitet.
  • Contentudvikling på tværs af alle vores medier samt et særligt ansvar for eksekvering af offline kampagner – herunder DM, door drops, TV og print, hvor en af dine kolleger vil håndtere booking af print og TV.
  • Ansvar for vores POS-materialer, såsom brochurer, prismatricer og A-plakater, så de altid er opdaterede og relevante.
  • Planlægning og eksekvering af kampagner - du sikrer, at koordineringen på tværs af teamet fungerer gnidningsfrit, og at deadlines bliver overholdt.
  • Samarbejde med eksterne partnere som reklamebureauer, mediebureauer og andre leverandører for at sikre kampagner af højeste kvalitet.
  • Optimering af kampagnematerialer baseret på learnings fra tidligere kampagner – du ved, at data er nøglen til forbedring.
  • Håndtering af budget, fakturering og løbende opfølgning på spending, så vi altid har styr på økonomien.

 

Du vil få en bred intern kontaktflade og være i tæt dialog med kolleger på hovedkontoret, personalet i vores hørecentre, regionale salgschefer og internationale teams. Kort sagt – du bliver et vigtigt bindeled, så vores kampagner spiller på de forskellige mediekanaler.

 

Hvem er du?

  • Du har mindst 10 års erfaring fra en lignende stilling og ved præcis, hvad der skal til for at skabe markedsføring med høj respons.
  • Du har måske arbejdet på et reklamebureau eller med kampagneeksekvering i en større virksomhed, så du er vant til et højt tempo, mange bolde i luften – uden at miste overblikket.
  • Du er en superstruktureret projektleder, der overholder deadlines til punkt og prikke og sørger for, at dine kolleger er godt involveret undervejs.
  • Dit kommercielle mindset skinner igennem, når kampagneperformance skal analyseres og optimeres.
  • Du er selvkørende, proaktiv og skarp til at prioritere og eksekvere, men du er heller ikke bleg for at række ud, når du har brug for sparring.
  • Du kan trylle med ord på dansk – uanset om målgruppen er B2C eller B2B, og du forstår at tilpasse tonen i din kommunikation, så den er relevant.
  • Dit danske er fejlfrit, og du bliver den naturlige garant for skarpt, korrekt og velstruktureret content.
  • Du har en vis teknisk forståelse og en naturlig nysgerrighed for, hvordan tekniske produkter – som f.eks. høreapparater – fungerer.
  • Du kan også begå dig på engelsk – både i tale og skrift, da vores corporate sprog er engelsk.

 

Du vil få din daglige arbejdsgang på vores kontor i Charlottenlund, hvor du får en hverdag med fart på. Når du arbejder hos Sonova Audiological Care, bliver du ikke bare en del af en professionel arbejdsplads, men også af et miljø, hvor medarbejdertrivsel er i fokus. Vi sætter pris på det sociale, og du kan forvente både travle dage, men vi er også gode til at fejre vores succeser, store som små.

 

Lyder det som noget for dig?

Send os dit CV med et par linjer om din motivation for at søge stillingen, samt evt. ansøgning til os allerede i dag - vi afholder samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketing Director, Anette Pia Andersen på email anettepia.andersen@sonova.com eller mobil +45 29886260.

 

Er du klar til at tage vores marketingindsats til næste niveau? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!

 

Sonova Audiological Care Denmark ApS driver kæden AudioNova, som har opnået en markedsledende position på det private marked for høreapparater. Vi arbejder for, at god hørelse er for alle, og vi tror på at gennem god hørelse, skaber vi den bedste kontakt mellem mennesker. I 2016 blev AudioNova en del af Sonova, som er verdensførende producent af højteknologiske høreløsninger. Sonova har globalt mere end 3.000 hørecentre

Sonova sikrer lige muligheder for alle.

Vi samarbejder. Vi både fostrer og udvikler talenter. Vi samarbejder med folk med forskellige baggrunde, så vi altid har det optimale team på alle markeder. Vi garanterer lige behandling og lige muligheder for ansættelse for alle, uanset en persons etniske oprindelse, nationale tilhørsforhold, religiøse eller seksuelle overbevisning, civilstand, køn, kønsidentitet, alder, handicap eller lignende.

157025